Ride in Balance

Balance og Harmoni

balance - sundhed - livsglæde

Hvad, hvis du kunne kommunikere med din hest ud fra din midte, ganske let og usynligt for andre?

Heste har en kæmpe gave til os: De hjælper os at komme i kontakt med os selv.

I samvær med vores heste kan vi øve os i at være tilstede og i nuet, i balance af tanker, følelser og krop.

konceptet

At ride i balance betyder, at du har fundet din midte og kan indvirke med fine signaler. Alle mennesker har en tendens til at dreje og bøje sig til en side, lige som vores heste har. Når vi kan rette på det uden besvær, er vi godt på vej. At flyde sammen med hestens bevægelser giver den utrolig følelse af balance og nærvær. Forståelsen for sammenhængene mellem ridning og hestens biomekanik samt hestens evne til at spejle rytteren, er uundgåelig.

Balancen omfatter også psyken. Viden om, hvordan heste lærer og trives samtidigt med at have en afbalanceret energi er vigtige skridt på vejen til et harmonisk partnerskab mellem hest og rytter.

Lige meget, om du rider dressur på højt plan eller vil nyde en dejlig ridetur i terrænet, om du springer eller er for lidt af det hele, vil du og din hest opleve lethed og harmoni i samværet, når I er i balance.

træningsfilosofi

École de Légèreté

I lethedens skole skal alt, vi fortager os, foregå på hestens præmisser. Kun, hvis vi tager hensyn til hestens natur og personlighed, kan vi komme i balancen. Respekt for hesten er derfor altafgørende og altomfattende. Enhver brug af tvangsmidler og vold adskiller os fra hesten og forstyrer vores egen balance lige så meget som hestens.

Hver eneste kontakt med vores hest er betydningsfuld og sætter rammen for, om vi kan mødes på et dybgående niveau eller om det er magtkamp og utryghed, som bestemmer vores relation. Smerter og angst forhindrer fremskridt i træningen, så vores første opgave er, at sørge for, at hesten altid kan føle sig tryg, når den er sammen med os.

 

Ride in Balance / Iris Winkler

Følg mig

Jeg holder dig opdateret på mine sider…